Josefine Ottesen er kanskje en av Danmark beste fantasy og science fictionforfattere. Trilogien hennes «Krigeren» ble omtalt på denne bloggen for noen dager siden. Jeg sendte like godt Ottesen selv noen spørsmål om serien, som ble utgitt på dansk i 2003-2005.

JON EWO: DU HADDE VEL SKREVET MEST FOR MINDRE BARN DA DU PLUTSELIG TOK ET SKRITT VIDERE OG BEGYNTE PÅ DENNE TRILOGIEN FOR UNGDOM. HVORFOR VILLE DU SKRIVE FOR LITT STØRRE BARN?

JOSEFINE OTTESEN: Nej, faktisk ligger “Krigeren” i forlængelse af især “Dragens Kys”, der udforsker temaet om kamp, krig og kærlighed set fra en ung kvindes synspunkt. Hun er nødt til at påtage sig mandsidentitet for at overleve i en kvindefjendsk virkelighed. Men også romanen “Regnbuestenen”, der handler om at få adgang til sin egen spirituelle virkelighed  henvender sig til unge/voksne, og min allerførste større fantasy-roman “Eventyret om Fjeren og Rosen” var i min egen optik i høj grad henvendt til unge/voksne. Det kom faktisk noget bag på mig, at den blev placeret som børnebog, men det skyldes nok i høj grad, at jeg altid selv har læst og betragtet fantastiske fortællinger som voksenlitteratur. For mig har den fantastiske virkelighed altid været en slags “fremkaldervæske” for det indre landskabs realisme, og det tog nok noget tid før jeg forstod, at det ikke var sådan andre voksne så på det

JON EWO: HVILKE TEMAER ELLER BUDSKAP VAR VIKTIG FOR DEG DA DU SKREV SERIEN?

JOSEFINE OTTESEN: Jeg var meget optaget af vold som kulturelt udtryk, inspireret af min søn og hans kammeraters fascination af voldelige computerspil og film. Man kan som forældre enten vælge at fordømme den slags eller man kan interessere sig for, hvorfor det er så dragende. Jeg valgte det sidste og begav mig dermed ind i en verden af krigerkulturer, æreskodekser og rituel vold. For mig blev det en dannelsesrejse henimod en indsigt i, hvor meget krigeren som arketype fylder i langt de fleste af os, men også hvor svært det er at iordesætte lige præcis de elementer i vores moderne verden. Det gav mig en forståelse af, hvorfor så mange, især drenge, men også mange piger, har så svært ved at finde ud af, hvad de skal rette deres kraft imod. Det er virkelig svært at finde rollemodeller, der forstår at håndtere den udadrettede maskuline POSITIVE kraft. “Den gode konge”, der kan håndtere sin styrke og bruge den, hvor den er nødvendig, er så godt som usynlig i nutidens mediebillede. Sportsstjerner er måske det nærmeste vi kommer på sande helte, men selv dette univers er jo stærkt korrumperet af doping og matchdeals, så det er vanskeligt at finde nogen, man kan lære af. Igennem min meget omfattende research uddrog jeg 3 regler, der synes at gå igen over hele verden og til alle tider, når det drejer sig om kriger-kvaliteter: 

1. At være nærværende.

2. At kommunikere klart

3. At slås for det, man tror på.

For mig blev formuleringen af de tre kvaliteter startskuddet til selve skriveprocessen. Det er jo ikke svært at se, at de kvaliteter – “den indre kriger” kan man vel kalde det – er noget vi allesammen har brug for at mestre, hvis vi skal have magt over eget liv og ikke ende som ofre for andre menneskers handlinger og meninger.

JON EWO: JEG REGNER MED AT DU FÅR EN DEL FANMAIL FRA UNGE LESERE SOM HAR LEST KRIGEREN. HVORDAN REAGERER DE PÅ SERIEN?

JOSEFINE OTTESEN: Jeg har fået mange tilkendegivelser fra læsere – både børn, unge og voksne – der har været meget glade for at læse historien. Der har endda været en enkel, der har været rasende på mig, fordi jeg ikke ville skrive flere bind! Piger/kvinder, der har læst, har ofte kommenteret, at de synes de forstår drenge/mænd bedre efter læsningen og nogle drenge/mænd har givet udtryk for at de har kunnet genkende sig selv i odd og at læsningen af historien har givet dem mere klarhed over, hvordan de vil håndterer deres liv. Mere kan man vel ikke forlange som forfatter?

JON EWO: VAR DET NOEN DANSKE ANMELDERE SOM MENTE AT DU GIKK FOR LANGT I Å SKILDRE VOLD OG BRUTALITET?

JOSEFINE OTTESEN: Ja, det var der, men de fleste var positive. Jeg er midlertid ikke i tvivl om at en del kvindelige formidlere indenfor skole- og biblioteksvæsnet har haft problemer med at anbefale bogen, der også er rå – men hvordan skulle man kunne skrive troværdigt om et krigerliv uden at slå nogen ihjel eller kaste lys på den blodrus, som man er nødt til at være i for at overskride vores grundinstinkt om ikke at slå racefæller ihjel?

JON EWO: HVOR MANGE SPRÅK ER DEN OVERSATT TIL?

JOSEFINE OTTESEN: Krigeren er ikke oversat. Som sagt er den jo registreret som ungdomsbog i Danmark, hvor vi ikke har tradition for at fantasy og beslægtede genrer er voksenlitteratur. Jeg formoder, at bogen har været mere end vanskelig at sælge på internationale messer, hvor den store kulturelle forskel mellem dansk/skandinavisk børnebogstradition og f.eks. tysk/amerikansk tradition ofte betyder at bøger, som vi mener børn kan tåle, anses for at være for brutale/sexuelle mm. i andre lande.

JON EWO: ER DET HÅP OM AT SERIEN VIL BLI OVERSATT TIL NORSK SNART?

JOSEFINE OTTESEN: Det har jeg desværre ikke noget svar på. Jeg har endnu engang opfordret CappelenDamm til at se på den, men går ud fra at forlagsbranchen som i resten af verden er temmelig klemt i øjeblikket, så der er muligvis ikke den store entusiasme med hensyn til at vove sig ud i en serie som “Krigeren”.

JON EWO: TAKK FOR INTERVJUET!

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *